Godkendt uden yderligere kommentarer.
Emhætter/udskiftning af motorer
Alle motorer til emhætterne er nu udskiftet og fungerer efter hensigten.
Der er aftalt årligt serviceeftersyn på motorerne fremadrettet.
Briksystem
De defekte briklæsere er udskiftet.
Aftale med Ørum om vask af skråvinduerne
Siden sidste møde har Ørum mistet kontrakten til vask af genboejendommen.
Vi bør alle holde øje med hvem den nye vinduespudser er, mhp etablering af kontakt og evt indgåelse af aftale.
Det besluttes at i foråret 2025 skal vinduerne vaskes i forbindelse med rensning af ventilationsristene på facaderne - når der alligevel er en lift til stede.
Rensning af ventilationsrør internt i bygningen
Torben undersøger om dette vedligehold er medtaget på vedligeholdelsesoversigten. Hvis ikke skal det medbringes som et opmærksomhedspunkt på næste markvandring.
Bleggårdsgangen 16 og Sankelmarksgade st. 6 er ledige.
Der er en del fremvisninger, som desværre endnu ikke har medført udlejning.
Bleggårdsgangen 18, 2. tv er opsagt og genudlejet igen - medio april.
Beboerhenvendelser vedr. skraldespand på fællesareal
Der er et ønske om, at der etableres en skraldespand et sted i gården, således at man kan komme af med skrald, som ligger og flyder. I dag skal man enten tage det med hjem eller gå til molokkerne på Budolfi Plads eller Sankelmarksgade hhv. Der ligger ofte affald i gården - muligvis fordi der ikke er nogen steder at komme af med det.
Der aftales at der etableres en skraldespand for enden af det smalle blomsterbed ud mod cykelskuret.
Torben medbringer konkrete forslag til skraldespandstyper til næste møde.
Skiltning i opgangen
Filen er sendt til tryk via Himmerland inkl. montering.
Flytning af postkasser
Det er ikke muligt at få plads til postkasserne i opgangen Sankelmarksgade 4.
I stedet undersøger Torben om PostNord vil acceptere at alle postkasser samles i Bleggårdsgangen 18.
Håndlister indvendigt
Er bestilt februar 2025
Gelænder udvendigt
Er bestilt februar 2025
Akustikbeklædning i opgange
Der er ikke kommet ny status på beregningerne om hvorvidt andelen af brandbart akustikbeklædning i opgangene overskrider myndighedernes krav.
Jens har stadig ikke hørt fra inspektør Mikael Jakobsen.
Torben kunne oplyse om, at han har fået information omkring hvad det vil koste at sikre cykelskuret, således at der kan etableres tagterrasse.
Det er uheldigt at denne information ikke kommer videre til gårdlauget, således at de kan arbejde videre med planerne.
Deltagelse i temaweekend d. 8.-9. marts 2025, Comwell Rebild Bakker
Bestyrelsen deltager i temaweekenden
Mødedato majmøde?
Mødet flyttes til ONSDAG d. 14. maj.
OBS: Næste møde er d. 24. marts.